03-09-2008 GUMLINK-stafetten 2008
Selvom ruten som følge af hjemmeværnets kyndige supervision undervejs ændrede sig mere end trapperummet i en Harry Potter-film lykkedes det for RUM at gennemføre årets 5 x 5 km GUMLINK-stafet med to hold.
Selvom webmaster med skam måtte slippe Rasmus allerede inden rutens første sving på 1. gennemløb, så sørgede Tom H i infight med Poul- og efterfølgende Lars i et dødridt mod Klaus O. for, at holdene lå lige efter 3. gennemløb.
Nu skulle der jo desværre fem gennemløb til førend at holdene var i mål. Her måtte Anders og Karin se sig distancerede af Anne og Kenneth og der skulle således ikke målfoto til for at placere håneretten indtil næste år hos hold 1.