Rosende omtale til Den Ideelle Daginstitution
Udvidelse af Hospitalsenheden Horsens - RUM del af vinderteam
27-01-2012: I samarbejde med K.G. Hansen & Sønner og Oluf Jørgensen er RUM blevet udpeget som det hold, der skal forestå udvidelse af Hospitalsenheden Horsens med ny fødeafdeling, gynækologisk ambulatorium samt senge-, fødeafdeling og fertilitetsklinik.
RUM har travlt med konkurrencer - 6 igangværende
19-01-2012: RUM har fra starten af det nye år travlt med en lang række spændende konkurrencer:
- Campus Vejle / VUC Vejle
- Englystskolen, Vejle Kommune
- Gelsted Skole Middelfart Kommune
- Varde Gymnasium, musikhus
- Arwos Landsby Fase 3
- P-hus v. Anlæget, Vejle Kommune
Vi ser frem til at løfte udfordringerne!
RUM landskab optaget i partnerskabet "Vand i byer"
RUM landskab er blevet optaget i partnerskabet ”Vand i Byer”, et strategisk partnerskab med fokus på klimatilpasning og udvikling af innovative løsninger, der kan håndtere udfordringerne med de stigende nedbørsmængder i byerne. Partnerskabets formål er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder, hvor fremtidens stigende mængder af regnvand ikke anskues som et problem, men i stedet anvendes som en ressource, der bidrager til oplevelser og begrønnelse af byerne. Partnerskabet omfatter mere end 75 virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner og finansieres gennem bevillinger fra Rådet for Teknologi og Innovation, private- og offentlige finansieringskilder samt egenfinansiering.
1. spadestik på Grønnegården Grenå
03-01-2012: Kort før jul tog Borgmester Jan Petersen og Niels Erik Iversen, formand for voksen- og plejeudvalget, det 1. spadestik til opførelsen af nye plejeboliger i Grenå by. De to herrer udmøntede den symbolske indsats både med spade og med en moderne entreprenør-maskine – til stor beundring hos de fremmødte. Byggeriet, der består af 42 moderne to-rumsboliger og fællesarealer fordelt på 3 etager, forventes at stå færdigt i marts 2013.
Byggeprogram for Sølystskolen godkendt
06-12-2011: Det omfattende moderniseringsarbejde af Sølystskolen i Silkeborg er nu gået ind i sin næste fase. Således har Børne- og Ungeudvalget netop godkendt byggeprogram og skitseforslag med tilhørende budgetopstilling og tidsplan, og der arbejdes således videre med udbudsmaterialet med henblik på at udbyde projektet i hovedentreprise.
RUM forestår projektet i totalrådgivning i et tæt og frugtbart samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere, Ejendomme & Intern Service samt Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune.
1. Spadestik på familieboliger i Grejs
1. Spadestik på Møllehjemmet i Auning
18-11-2011: Både beboere, personale og gæster udefra var mødt op ved Møllehjemmet i Auning, da der fredag formiddag blev taget første spadestik til 26 nye plejeboliger. Borgmester Jan Petersen og Niels Erik Iversen, formand for voksen- og plejeudvalget gjorde i det novemberfugtige vejr en symbolsk indsats med spaderne inden de hastede indenfor til en varm kop kaffe.
RUM prækvalificeret til store konkurrencer
08-11-2011: RUM er sammen med Vandkunsten, Tyréns, UiWe og Oxford Research blevet prækvalificeret til konkurrencen om omdannelsen af DSB arealerne i Aarhus
08-11-2011: RUM er i samarbejde med Grontmij og EFFEKT netop er blevet prækvalificeret til totalrådgivningsopgaven vedr. renovering af 970 boliger for AAB på Løget Høj i Vejle.
Vi glæder os meget til at komme i gang!
Rejsegilde på Kirk Terminal Billund
27-10-2011: Væksten fortsætter i området omkring Billund Airport. Således bød dagen på rejsegilde for Kirk Kapitals nye Hangarprojekt, der er udviklet af RUM og Hundsbæk & Henriksen i samarbejde med Billund Airport og Kirk Kapital som bygherrer og med CASA entreprise som hovedentreprenør.
Projektet indeholder hangar-, GA- samt loungefaciliteter fordelt over ca. 3800kvm og det introducerer en spændende, facetteret bygningsform beklædt med naturanodiserede aluplader.
Ved rejsegildet deltog bl.a. Keld Zacho Jørgensen, direktør for Billund Airport, Bjarne Ammitzbøll, direktør for Kirk Kapital samt repræsentanter for de øvrige projektpartnere.
Rejsegilde på Den Idéelle Daginstitution
17-10-2011: Tirsdag i uge 41 bød på et lettere forsinket rejsegilde for Den Idéelle Daginstitution i Randers. Taget var således allerede på, men ellers fulgte arrangementet traditionen med smukt vejr, pølser og vand. Børnechef i Randers Kommune Dorte Brøns satte i sin tale ord på det gode samarbejde og den gode stemning, der præger projektet: “Vi glæder os og tror, at det bliver en institution som andre vil komme og blive inspireret af”· Projektet, der er vundet i totalentreprisekonkurrence som et frugtbart samarbejde mellem PN Erhvervsbyg, RUM og Vognsen Rådgivende Ingeniører forventes afleveret ultimo december med indflytning medio januar 2012.
RUM deltager i nye konkurrencer vedr. uddannelse og pleje
05-10-2011: RUM er i samarbejde med Raunstrup og Vognsen Rådgivende Ingeniører netop blevet prækvalificeret blandt 32 ansøgende hold til deltagelse i totalentreprisekonkurrencen vedr. udvidelsen af Randers Social- og Sundhedsskole. Projektet omfatter 2000kvm udvidelse og 250kvm ombygning. RUM er desuden i samarbejde med Jørgen Friis Poulsen og Oluf Jørgensen blevet prækvalificeret blandt 26 ansøgende hold til deltagelse i totalentreprisekonkurrencen vedr. Om- og tilbygning af Friplejehjemmet Højbo i Arnborg for Danske Diakonhjem. Tilbygningsdelen udgør ca. 2950kvm mens ombygningen/renoveringen omfatter ca. 1200kvm.
"Byens Bæredygtige Landskaber" godkendt
30-09-2011: RUM By og Landskab har i samarbejde med forskningsmiljøet ved Arkitektskolen i Århus netop fået tildelt projektmodningsmidler fra Kulturministeriets Forskningspulje til den videre projektmodningsfase af projektet "Byens Bæredygtige Landskaber". Projektet søger en mere designkonkret og designmotiveret planlægning i forbindelse med byudvikling af den grænseløse by og fragmenterede urbane landskaber, der udnytter designmetodikken til at arbejde på tværs af sektorplanerne. Derved bidrages til en kvalificering af brudfladerne i urbane landskaber resulterende i grundlaget for byens bæredygtige landskaber.
RUM tegner tagboliger for AAB-Vejle i Løget By
19-09-2011: I samarbejde med EMR og DRIAS rådgivende Ingeniører har RUM netop vundet totalentreprisekonkurrencen vedr. etablering af 15 nye, unikke tagboliger i forbindelse med Løget By afdeling 41 og 42 på Søndermarken, Vejle Syd. Boligerne lægger sig som et "add on" på de eksisterende boligblokke. Projektet forventes gennemført for AAB-Vejle i 2014, integreret med gennemførelsen af helhedsplanen for renovering af Løget By.
RUM deltager i byplankonkurrencen Viborg Baneby
02-09-2011: RUM By og Landskab deltager i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten og Tyréns AB m.fl. i byplankonkurrencen "Viborg Baneby". Konkurrencen, der er udskrevet af Viborg Kommune og Realdania, omhandler omdannelse af stationsområdet samt et ældre industriområde i Viborg Centrum.
RUM By og Landskab i nyt partnerskab
31-08-2011: RUM by og landskab er netop blevet optaget i partnerskabet "Regnvand i haver og parker", oprindeligt indgået mellem Miljøministeriet og Haveselskabet, der er finansieret af Miljøministeriets miljøteknologiske handlingsplan.
Partnerskabet skal blandt andet udvikle en række værktøjer og indsamle viden, der kan gøre det mere attraktivt for flere at vende afløbsrøret ind i haven i stedet for ud i kloakken.
De nye værktøjer, der udvikles i partnerskabet, vil bidrage til, at gøre det nemmere for kommuner og vandselskaber at løfte opgaven med at håndtere regnvandet og forebygge oversvømmelser.
RUM By og Landskab har travlt
09-08-2011: Morsø Kommune har netop engageret os i udviklingen af det historiske Østre Anlæg. De smukke rammer er hårdt prøvede med de seneste års massive regnskyl og RUM by og landskab skal derfor tegne og projektere Østre Anlæg, så det atter bliver en aktiv og velfungerende del af Nykøbing Mors.
Herudover arbejder vi med udvikling af procesværktøjer for Hillerød Kommune, bymidteplan i Hjørring i samarbejde med Rambøll, landsbyudvikling på Mors, skole- og bevægelseslandskaber, uderum for demensramte. Det er desuden med stor glæde at vi netop er blevet inviteret til at deltage i designworkshop om fremtidens boligveje. Workshoppen foregår i KBH i perioden 26. september - 13. oktober 2011.
RUM vinder totalentreprisekonkurrencen vedr. Rosengården
11-07-2011: I samarbejde med K.G. Hansen & Sønner A/S og Hundsbæk & Henriksen har RUM netop vundet totalentreprisekonkurrencen vedr. opførelse af Rosengården i Esbjerg. Projektet omfatter 30 almennyttige familieboliger, der opføres for Esbjerg Almennyttige Boligselskab. Dermed udvider RUM sine frugtbare samarbejder med boligforeninger, der også tæller flere aktuelle sager for bl.a.
Lejerbo og
Domea.
RUM har travlt med projekter for Læring og Uddannelse
24-05-2011: RUM har opstartet totalentreprisekonkurrence vedr. om- og tilbygning af Rybners (fusion mellem Esbjerg Handelsskole og Esbjerg Statsskole).
24-05-2011: RUM er prækvalificeret til totalentreprisekonkurrence vedr. modernisering og udvidelse af Horsens Gymnasium
23-05-2011: RUM vinder totalrådgivning vedr. udvidelse af Torsted Skole i Horsens
19-05-2011: RUM vinder totalrådgivning vedr. etablering af Sølystskolen i Silkeborg
16-04-2011: RUM vinder bygherrerådgivning vedr. udvidelse og modernisering af Th. Langs HF & VUC i Silkeborg
RUM vinder nye spændende projekter
18-05-2011: RUM har netop vundet totalrådgivningen vedr. 30 nye boliger for Vojens Andels Boligforening på Slagterigrunden i Vojens i samarbejde med Rønslev Andersen.
Tegnestuen har desuden nyligt vundet et renoveringsprojekt for Aarhus Universitetshospital i Risskov i totalrådgivningsteam med Oluf Jørgensen A/S, ligesom vi i samarbejde med COWI også har indgået rammeaftale med Boligkontoret Danmark vedr. totalrådgivning for foreningens Jyllandsafdelinger. Endvidere har tegnestuen netop indgået aftale vedr. modernisering af Kolding Gymnasiums idrætsfaciliteter i samarbejde med Raunstrup og Hundsbæk & Henriksen.
NAC –ny kontor/Hangarbygning står færdig
27-04-2011: I strålende solskin blev det nye kontor/Hangaranlæg for Nordic Aviation Capitals A/S i Billund afleveret.
Opgaven bestod i en udvidelse af eksisterende kontorfaciliteter på ca. 480 m2 samt en ny hangar på ca. 1400 m2.
Opgaven rummer en kompleks, men spændende kombination af logistiske bindinger og skærpede sikkerhedshensyn og det er seneste frugtbare samarbejde mellem Nordic Aviation Capital og RUM.
1. spadestik på den Idéelle Daginstitution i Randers
29-03-2011: Under festlig overværelse af bl.a. dagplejebørn, kommende naboer og brugere samt repræsentanter fra Randers Kommune tog borgmester Henning Jensen Nyhuus (A) og pæd. konsulent Merete Lorentsen i dag første spadestik til Den Idéelle Daginstitution i Stevnstrup. Projektet, der skal opføres som 0-energihus, er vundet i totalentreprisekonkurrence i et frugtbart samarbejde mellem PN Erhvervsbyg, Lars Vognsen Rådgivende Ingeniører og RUM.
Nyt Domicil for SVM Automatik
29-03-2011: I samarbejde med Oluf Jørgensen forestår RUM udarbejdelsen af et nyt, kombineret administrations- og produktionsanlæg for SVM Automatik i Silkeborg. Projektet udfordrer rent arkitektonisk den klassiske sammenstilling af administration og produktion med et ekspressivt formsprog og en forfinet detaljering i administrationens facadeudtryk, der samtidigt indrammer ankomstsituationen til komplekset.
RUM - arkitektur - landskab - proces
08-03-2011: ”RUMmet” er inde i en rivende, positiv udvikling og for at underbygge dette har vi netop indført en ny afdelingsstruktur som ramme for tegnestuens tre primære arbejdsområder: RUM arkitektur, RUM by og landskab og RUM proces. Læs mere om de tre arbejdsområder ved at benytte de tre nye menupunkter, som er tilføjet vores hjemmeside i overskriftsbjælken under vores logo.
I forbindelse den nye firmastruktur skifter tegnestuen samtidigt navn til RUMarkitektur – i daglig tale RUM. Vi ser frem til det fortsatte - og kommende - samarbejde!
RUMarkitekter tildelt opgave for Billund Lufthavn
21-01-2011: I samarbejde med Mette Fredskild Design ApS er RUMarkitekter netop blevet tildelt arkitekrådgivningsopgaven vedr. ombygning af passagerterminalen i Billund Lufthavn med henblik på at øge butiksarealet i lufthavnen.
Blumersgade Horsens godkendes
03-01-2011: På falderebet til det nye år har Horsens Kommune godkendt Skema A vedrørende Arbejdernes Andelsboligforenings ansøgning om støtte til opførelse af 23 almene familie- og 21 ældreboliger på Blumersgade i Horsens.
Projektet lægger sig i forlængelse af de visioner, som er formuleret i vinderprojektet for Midtbyforbindelsen Horsens og RUMarkitekter ser meget frem til at fortsætte arbejdet med det spændende projekt i 2011.
Julehilsener fra RUMmet
RUM har i 2010 været igennem en positiv udvikling. I løbet af året har vi haft fornøjelsen af at skabe mange spændende projekter inden for både arkitektur, planlægning og proces. Fra december kan vi nu også tilbyde rådgivning inden for by- og landskabsarkitektur. Med de dygtige og erfarne landskabsarkitekter Line Toft og Søren Kristensen i spidsen, glæder vi os til at udbygge vores samarbejde med nuværende kunder om helt nye typer RUM. Vi føler vi os derfor godt rustede til et nyt, spændende RUM-år, og ser frem til nye projekter og udfordringer. Med tak for tilliden og samarbejdet ønsker vi alle en glædelig jul og et godt nytår!
RUMarkitekter udvider og etablerer ny afdeling
02-11-2010: En stigende efterspørgsel på by- og landskabsarkitektur fører nu til oprettelsen af en ny afdeling hos RUMarkitekter. Afdelingen ”RUM – by og landskab” skal fremover arbejde med byplanudvikling af lokal- og boligområder samt bæredygtig byudvikling bl.a. i udkantsområderne. I spidsen for den nye afdeling står de to landskabsarkitekter, Line Toft og Søren Kristensen. Begge kommer fra stillinger som projektledere hos Metopos By- og Landskabsdesign – en del af Bascon i Århus. RUMarkitekters nye landskabsafdeling vil arbejde med sammenhængen mellem byggeri, by og landskab i et tæt og bredt samarbejde med bl.a. kommuner, planlæggere, arkitekter og uddannelsesinstitutioner.
Byens Hus i Jelling slår dørene op
10-10-2010: Publikumstilstrømningen var overvældende og medieinteressen stor, da Byens Hus i Jelling søndag d. 10-10-10 slog dørene op for offentligheden. Det vurderes, at over 4000 besøgende lagde vejen forbi åbningen af de lyse, spændende rum i Jelling Midtby, der nu bl.a. rummer biograf, kunstere, café, bibliotek, borgerservice og kontorer til bl.a. Jelling Musikfestival.
Rejsegilde i Billund
16-09-2010: Under festlige omstændigheder bød dagen på rejsegilde for Nordic Aviation Capitals nye hangaranlæg i Billund.
Opgavens rammer - der også omfatter udvidelse af eksisterende kontorfaciliteter - rummer en kompleks, men spændende kombination af logistiske bindinger og skærpede sikkerhedshensyn og det er seneste frugtbare samarbejde mellem Nordic Aviation Capital og RUMarkitekter i Billund.
RUMarkitekter vinder visionær konkurrence
30-08-2010: RUMarkitekter har i samarbejde med PN Erhvervsbyg og Vognsen Rådgivende Ingeniører netop vundet totalentreprisekonkurrencen "Den Ideelle Daginstitution". Projektet omfatter en ny, integreret daginstitution for Randers Kommune baseret på et visionært programoplæg, der udforsker fremtidens daginstitution - både som RUM for leg og læring og som inspirerende og fleksibel arbejdsplads.
Indvielser i Glamsbjerg og Hedensted
18-08-2010: På trods af sensommerens ustadige vejr var humøret højt i forbindelse med indvielserne af to projekter i indeværende uge, som RUMarkitekter er rådgiver på:
I Glamsbjerg blev der mandag budt inden for i "Værket", der er Assens Kommunes nye job- og kompetencecenter (Stort billede).
Tirsdag lagde Hedensted Kommune under deltagelse af Socialminister Benedikte Kjær (indsat) rammer til indvielsen af Akut Team Hedensteds nye faciliteter på Dalbyvej. (Læs artikel fra indvielsen her)
Lavenergi- og CO2-neutralt hus for leg og læring
04-06-2010: Under deltagelse af bl.a. Sønderborgs borgmester Aase Nygaard blev Dybbøl-Skolens nye indskolings- og SFO-afsnit officielt indviet. Afsnittet er et af Nordeuropas mest avancerede lavenergibyggerier til undervisningsbrug og det er opført under Sønderborg Kommunes "
Project Zero"-strategi. Bygningen er integreret med solceller, solpaneler, jordvarmeanlæg og vindturbine og via pædagogisk letaflæselige displays har indskolingseleverne rig mulighed for at aflæse, hvordan bygningen producerer og forbruger vedvarende energi.
Vejle Dyrehospital & Dyreklinik slår dørene op
28-05-2010: Som afslutning på den vellykkede tilbygning og modernisering slår Vejle Dyrehospital & Dyreklinik dørene op for åbent-hus arrangement lørdag d. 29. maj. Her vil der være mulighed for at opleve bl.a. det markante, nye indgangs- og receptionsafsnit, hvor der er anvendt supergrafik i form af silhuetdyr på facaderne for at understrege hospitalets særlige funktion. RUMarkitekter har forestået arkitektrådgivningen for projektet, som er gennemført af Murermester Jan Vandal Laursen A/S.
Første spadestik på Hattingskolen
04-05-2010: Tirsdag eftermiddag blev første spadestik på Hattingskolens nye tilbygning, der forventes at stå færdigt i 2011. Gravearbejdet blev forestået af 2. Viceborgmester Peter Sørensen, der fik kyndig bistand af Elinor og Jens fra Hattingskolen.
RUMarkitekter udvikler bydel i Fredericia
09-04-2010: RUMarkitekter og Nybolig Erhverv har i forbindelse med revitaliseringen af området omkring Starpipes karakteristiske fabrikshaller på Nymarksvej i Fredericia udarbejdet et projektforslag til en ny bydel. Bydelen disponeres med dagligvarebutik og seniorboliger, ligesom der også reserveres 2.000 kvadratmeter til et nyt sundhedscenter.
RUMarkitekter vinder Hattingskolen
11-03-2010: I samarbejde med MT Højgaard og COWI har RUMarkitekter netop vundet totalentrepriseopgaven vedr. om- og tilbygning af Hattingskolen i Horsens. Vi ser meget frem til samarbejdet, som vil resultere i et spændende og gennemarbejdet undervisningsmiljø, der bl.a. indeholder pædagogisk læringscenter samt fleksible arealer for skolens mellemtrin.
RUMarkitekter udarbejder helhedsplan for Rask Mølle Skole
24-02-2010: RUMarkitekter er af Hedensted Kommune netop blevet tildelt bygherrerådgivningsopgaven vedr. udarbejdelse af helhedsplan for Rask Mølle Skole med henblik på senere udbud af helhedsplanens gennemførelse.
Vindturbinehejsning på Dybbøl-Skolen
20-01-2010: Under stor mediebevågenhed bød dagen på vindturbinehejsning på Dybbøl-skolen. Den nye vindturbine - som er den første af sin art i Danmark - producerer cirka 20.000 kilowatt om året. Det svarer til elforbruget i fire til fem parcelhuse, og det er en tredjedel af el-forbruget i Dybbøl-Skolens nye indskolingsfløj.
RUMarkitekter vinder yderligere to konkurrencer
15-12-2009: Mens 2009 rinder ud har RUMarkitekter netop vundet yderligere to konkurrencer:
Sammen med Dansk Boligbyg og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører har tegnestuen vundet totalentreprisekonkurrencen vedr. 45 nye ungdomsboliger på Malterigrunden i Horsens for andelsboligforeningen Beringsgaarden.
Sideløbende hermed har vi i samarbejde med Metopos, VIA Trafik, ACTIVE institute og Reteam dd. vundet totalrådgivningskonkurrencen vedr. Midtbyforbindelsen Horsens, udskrevet af Horsens Kommune. Projektet formulerer oplæg til den langsigtede urbane planlægning af Horsens bymidte - fra banegårdsområdet ned til havneområdet.
RUMarkitekter tildelt to nye opgaver for Norddjurs Kommune
03-12-2009: RUMarkitekter er i samarbejde med Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører netop blevet tildelt to opgaver vedr. etablering af hh. 42 nye 2-rums plejeboliger ved Grønnegården i Grenaa samt 22 nye 2-rums plejeboliger ved Møllehjemmet i Auning.
Begge opgaver, der også omfatter etablering af tilhørende servicearealer, skal udføres i totalrådgivning for Norddjurs Kommune. Opgaverne forventes opstartet snarligt.
Få bilen passet på parkeringshotel
23-11-2009: En københavnsk parkeringskælder byder nu på pasning og pleje af bilen, mens den holder parkeret. Også bilisterne er sikret en behagelig oplevelse med musik i ørerne i de lyse, indbydende omgivelser, hvor der både er mulighed for at købe en sandwich og oplade elbilen. En gennemgribende renovering har forvandlet den tidligere lidt skumle parkeringskælder til et moderne og eftertragtet sted at sætte bilen, når man er i byen.
Læs pressemeddelelsen - klik her! (pdf)
Indvielse af Sukkertoppen Vejle
12-11-2009: Efter en længerevarende proces med omfattende renovering, ombygning og udvidelse slog det nye Sukkertoppen i Vejle dd. dørene op. Centret - der er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor beboere kan leje sig ind i egen lejlighed - byder nu på lyse, venlige og trygge rum - inde som ude.
Danmarks mest moderne P-hus slår dørene op
27-10-2009: Det er sjældent, der er reception i en parkeringskælder, men det var tilfældet fredag d. 23.oktober, hvor parkeringsgiganten Europark indviede sit seneste skud på stammen i form af Landgreven i centrum af København. Fra at være en grå trist kælder har RUMarkitekter og Europark nu forvandlet den til at være et lyst og indbydende parkeringshotel. Og som noget helt nyt er det nye P-hus en brik i en helt ny infrastruktur til elbiler. Derfor indviede teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune, da også P-huset ved at sætte stikket i kontakten for første gang.
RUMarkitekter prækvalificeres til Nyt Sundhedscenter Brørup
19-10-2009: blandt 24 søgende rådgiverhold er RUMarkitekter i samarbejde med RH-Arkitekter og Orbicon / Leif Hansen netop blevet prækvalificeret til tilbudsfasen vedr. det nye Brørup Sundhedscenter. Projektet omfatter ombygning og udvidelse af bygningerne, der tidligere har huset Brørup Sygehus og opgaven ligger i naturlig forlængelse af opgaver såsom bl.a. nyt Sundhedshus i Rørfabrikken, som RUMarkitekter nyligt har forestået.
Første spadestik på Byens Hus i Jelling
05-09-2009: Omkring 150 modige sjæle trodsede elementernes rasen for at overvære Borgmester Leif Skov foretage første spadestik på Byens Hus i Jelling. Projektet, der er et multi-kulturhus, som skal danne rammer for et aktivt lokalt foreningsliv i Jelling By og omegn, er udviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune og foreningen Gang i Midtbyen. RUMarkitekter har ført stregen.
Nye Idrætsfaciliteter på Grejsdalens Efterskole
14-08-2009: Byggeriet på Grejsdalens Efterskoles nye multifunktionelle idrætsfaciliteter er nu i fuld gang. Projektet har forberedelsesprocessen budt på komplicerede byggetekniske udfordringer i forbindelse med anlægsgrundens beliggenhed direkte op ad Grejs Å i Grejsdalens smukke ådal nær Vejle Centrum. Dagen i dag bød på rejsegilde i dejligt sommervejr. (Se billeder fra rejsegildet på Grejsdalens Efterskoles hjemmeside
her)
RUMarkitekter i konkurrence om DGI-HUSET Vejle
03-08-2009: Blandt 25 søgende hold er RUMarkitekter i samarbejde med BBP-Arkitekter, Moe & Brødsgaard og Metopos blevet udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen om udformningen af fremtidens DGI-hus i Vejle. Konkurrencen omfatter ca. 10.000kvm med fokus på Motion og Sundhed.
RUMarkitekter tegner Danmarks Dejligste Parcelhus
26-06-2009: ...Det mener ihvertfald BO BEDRE, som I deres store, landsdækkende parcelhuskonkurrence netop har tildelt 1.præmien til Udsigtsvillaen på Trelde Næsvej i Fredericia. Villaombygningen, som RUMarkitekter har ydet arkitektrådgivning på, har omdannet et traditionelt parcelhus fra 1979 til en moderne bolig med fokus på lys og udsigt.
RUMarkitekter bag hovedstadens mest moderne P-hus
04-06-2009: RUMarkitekter har på kort tid skabt sig en unik rådgivningsniche i forbindelse med visionære renoveringer af parkeringsanlæg. Således har RUMarkitekter rådgivet i forbindelse med renoveringen af P-Hus Borgergade i København, der nu fremstår som Hovedstadens mest moderne og stilfulde parkeringstilbud. Og flere lignende er på vej.
RUMarkitekter prækvalificeret til Horsens Midtbyforbindelsen
01-05-2009: RUMarkitekter er i samarbejde med Metopos netop blevet prækvalificeret til deltagelse i konkurrencen vedr. Horsens Midtbyforbindelsen. Konkurrencen handler om at udarbejde en helheds- og udviklingsplan, fra banegårdsområdet via bymidten og ned til havneområdet. RUMarkitekter fortsætter således sit dedikerede arbejde med at udvikle fremtidens bybillede i Horsens.
Det er blevet markant billigere at bygge
24-04-2009: Det er blevet meget billigere at bygge. Hos RUMarkitekter oplever vi lige nu prisfald på byggeri på 20-30 pct., hvilket skyldes lavere priser på byggematerialer og håndværkere. Samtidig er ventetiden på både byggetilladelse og materialer kraftigt reduceret.
Med en netop åbnet renoveringspulje er det gode nyheder for boligejerne, men også virksomheder, boligforeninger samt private og offentlige institutioner kan med fordel gøre noget ved deres byggeplaner nu.
Byens Hus i Jelling godkendt
15-04-2009: Kommunalbestyrelsen i Vejle godkendte på sit møde den 01.april 2009 projektforslaget til Byens Hus i Jelling. Projekteringen er nu i fuld gang mhp. byggestart til september og forventet ibrugtagning primo efterår 2010.
Byens Hus er et multi-kulturhus, som skal danne rammer for et aktivt lokalt foreningsliv i Jelling By og omegn. Samtidigt rummer bygningen tilbud til byens borgere i form af kommunal biblioteksdrift og et kommunalt borgerservicecenter. Et omdrejningspunkt for byen, hvor forskellige interesser mødes og skaber en dynamisk synergi.
Hedensted Fitness slår dørene op
03-03-2009: Med deltagelse af bl.a. Borgmester Jørn Juhl Nielsen er Hedensted Fitness netop blevet indviet. Centret er således klar til at tage imod lokalområdets borgere, der har mod på at prøve kræfter med motionsmaskinerne i store, luftige rammer - tegnet af RUMarkitekter.
Markante boliger i højden
05-03-2009: Igennem en række spændende projekter i samarbejde med Svanen Development er RUMarkitekter er i fuld gang med at konvertere det centrale Horsens til et nyt, varieret byrum med mange tilbud til områdets beboere. Af vore projekter er Rørfabrikken netop blevet præsenteret i en seks siders artikel i tidsskriftet ByggepladsDK. Læs endvidere mere om
Rørfabrikken og
Hede Nielsens Fabrikker- begge projekter fra det omdannede byområde - her på hjemmesiden.
Caripo Biler åbner dørene
02-02-2009: Caripo Biler, der forhandler et bredt udvalg af bilmærkerne Honda, Chevrolet og Nissan, har nu taget den ene del af materielgården på Høegh Guldbergsgade/Sejerøgade i Horsens i brug. De lyse, venlige lokaler danner nu rammen om både salgs- og værkstedsfaciliteter.
Reitan Distribution taget i brug
26-01-2009: Mandag var "Store Indflytningsdag" i de nye kontorfaciliteter for medarbejderne på Reitan Distribution. Projektet på Mars Allé i Horsens er en ombygning og nyindretning af Reitan Distributions administrations- og kontorlokaler.
RUMarkitekter prækvalificeret
06-01-2008: RUMarkitekter er i samarbejde med Hoffmann og Niras netop blevet prækvalificeret til deltagelse i projektkonkurrencen vedr. et nyt designbørnehus i Vonsild.
Det overordnede mål for opgaven er, at der etableres en daginstitution med særlig fokus på design. Daginstitutionen skal, udover at fungere som almindelig daginstitution med alt hvad dette indebærer, være omdrejningspunkt for en gruppe af institutioner, der i perioder har mulighed for at besøge designbørnehuset i en gruppe af op til 20 børnehavebørn og arbejde med temaet design.
Glædelig jul i RUMmet
19-12-2008: Tak for et godt samarbejde i år.
RUMudsigten peger på et nyt år hvor vi allerede har mange spændende projekter i hus og på tegnebordet. Vi glæder os til at udvikle disse med vore samarbejdspartnere.
Hermed ønsker vi alle en glædelig jul og et godt nytår.
Tegnestuen holder lukket mellem jul og nytår fra mandag 22-12-2008 t.o.m. fredag d. 02-01-2009
RUMarkitekter tildelt totalrådgivningsopgave i Haderslev
11-12-2008: RUMarkitekter er netop blevet udvalgt som totalrådgiver ifm. udvikling og opførelse af bofællesskabet ”kløvervænget” for voksne handicappede i Haderslev.
Opgaven omfatter 24 moderne to-rums boliger i leve-bo-miljø samt servicearealer.
Bebyggelsen skal opføres på et smukt, kuperet areal, som tidligere har huset et gartneri.
Programudviklingen er netop startet op i nært samarbejde med forvaltning, personale- og brugerrepræsentanter.
Byggeriet forventes klart med udgangen af 2010.
RUMarkitekter tegner ny indskoling til Dybbøl-Skolen
10-11-2008: RUMarkitekter designer pt. 2500 m2 nybygning til Dybbøl-Skolens indskolingsafdeling som arvtager for den afdeling, der nedbrændte i efteråret 2007. Den nye bygning indeholder nye undervisnings- og SFO-lokaler med afsæt i spændende muligheder for differentieret undervisning samt nye faciliteter for det tilknyttede personale. Indskolingsafdelingen opføres endvidere som "flagskib" for 0-energibyggeri i forbindelse med Sønderborg Kommunes Project Zero-vision for at gøre Sønderborg til det første bæredygtige og CO2-neutrale vækstområde i Europa.
Rejsegilde på Polyprint
22-10-2008: Under festlige omstændigheder afholdtes tirsdag d. 21-10-2008 rejsegilde på Polyprints nye lager- og ekstruderbygning. Projektet, der er på ca. 1500kvm og endvidere rummer to velværeafsnit, udarbejdes som en hovedentreprise. Projektgruppen består foruden RUMarkitekter af Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører A/S og Kjæhr & Trillingsgaard A/S.
RUMarkitekter prækvalificeres
13-10-2008: RUMarkitekter er inden for kort tid blevet prækvalificeret til tre spændende projekter af vidt forskellig karakter: "
Campus Varde" i totalentreprise sammen med
E.Pihl & Søn,
Hundsbæk & Henriksen og
ATRA arkitekter. "
Helheds- og Udbygningsplan for Middelfart Kommunes Skoler" hvor vi i team med
Alectia er blandt tre tilbudsgivere ud af 25 søgende til opgaven og sidst men ikke mindst "
Aktivitetscentret i Ølgod", hvor vi netop er blevet prækvalificerede til at afgive bud på totalrådgivning sammen med
Rønslev Andersen.
RUMarkitekter vinder Vejleprisen 2007
02-10-2008: I forbindelse med Arkitekturens Dag 2008 er RUMarkitekter blevet tildelt Vejleprisen for tilbygningen til Højderyggen 6 - 7100 Vejle. I dommerbetænkningerne fremhæves, hvordan det typiske parcelhus fra 1960´erne på overbevisende vis er tilført et nyt og modigt udtryk - En moderne og nutidig arkitektur, der er nænsomt tilpasset det oprindelige hus i både materialer og proportioner. RUM takker mange gange for æren og det gode samarbejde med bygherre!
RUMarkitekter - Klar til at løfte opgaven
23-09-2008: Så er RUMarkitekter tilbage på dansk jord efter en yderst spændende og inspirerende studietur til henholdsvis Schweiz og Østrig. Turen gav anledning til mange nye, spændende arkitektoniske idéer, som vi er klar til at omsætte i fremtidens projekter!
RUMarkitekter studerer fremtidens RUM
17-09-2008: RUMarkitekter er taget ud for at studere fremtidens RUM. Studieturen går til Østrig og Schweiz, hvor vi vil studere bæredygtigt byggeri - herunder passivhuse - samt kigge nærmere på nogle af Baumschlager & Eberle´s byggerier.
Vi er dog alle tilbage mandag d. 22. september, fulde af energi og nye, spændende idéer.
Rejsegilde på Solstrålen
28-08-2008: Børn og barnlige sjæle nød pølserne fra den til lejligheden opstillede pølsevogn, da der blev afholdt rejsegilde på Børnehaven Solstrålen i Rask Mølle. Både distriktsleder for børnehaven Kirsten Nielsen og Ole Vind fra Børne- og undervisningsudvalget i Hedensted Kommune lagde i deres taler stor vægt på det gode samarbejde på byggepladsen samt i arbejdsgruppen. Desuden var der også rosende ord med på vejen i forbindelse med husets arkitektoniske udtryk samt husets enkle, formfuldendte indretning og fine kobling til den eksisterende børnehave.
Indvielse på Det Ny Rødkilde
22-08-2008: Under stor festivitas blev Det Ny Rødkilde indviet. Projektet indeholder omfattende til- og ombygning af gymnasiets faciliteter. De nye omgivelser dannede efterfølgende ramme om en storstilet indvielsesfest med optrædender af bl.a. stand-up komikerne Simon Talbot og Torben Chris, kendt fra TV2-ZULU "Comedy Fight Club".
Rejsegilde hos Uni-Chains Vejle
13-08-2008: Starten af ugen bød på et festligt rejsegilde hos Uni-Chains Vejle, hvor RUMarkitekter i samarbejde med
Hundsbæk & Henriksen samt
KG. Hansen & Sønner forestår byggeriet af de nye 9000 kvadratmeter produktions- og personalefaciliteter i tilknytning til virksomhedens hovedkvarter.
Smidstrup Skærup Skole slår dørene op for nye rammer
04-08-2008: Når eleverne vender tilbage til Smidstup Skærup Skole efter sommerferien venter der en nyrenoveret skole, hvor flere faglokaler er blevet ombyggede til at rumme fremtidens fagundervisning. Samtidigt er skolen blevet udvidet med et nyt centraltplaceret pædagogisk servicecenter. RUMarkitekter har forestået totalrådgivningen i samarbejde med
Hundsbæk & Henriksen A/S - Kolding.
"Sukkertoppen" tager form
02-07-2008: Konturerne af de nye plejeboliger i forbindelse med Vejle Kommunes socialpsykriatriske bosted "Sukkertoppen" tager nu form. Fundamentet til nybyggeriet er lagt, og nedrivningen i forbindelse med ombygningen af de eksisterende boliger pågår i skrivende stund.
Børnehuset Vestbyen indviet i Horsens
24-06-2008: Med Borgmester Jan Trøjborg (S) i spidsen blev snoren i dag klippet til de nye rammer for Børnehuset Vestbyen i Horsens. Sammen med øvrige repræsentanter fra Horsens Kommune og RUMarkitekter fejrede børn og voksne, at Børnehuset Vestbyen ved fælles hjælp er blevet en fantastisk inspirerende ramme om en tryg barndom. Samarbejdet omkring projektet har været præget af kreativitet og åbenhed for nye ideer og vinkler, som tegner et billede af en spændende og dynamisk institution, der sætter børnene i centrum.
Ny pressesektion i RUMmet
16-06-2008: RUMarkitekters hjemmeside er nu blevet udvidet med en pressesektion. Sektionen har til formål at samle alle de presseomtaler som RUMarkitekter og vore projekter optræder i. På denne måde får Du et hurtigt overblik over RUMarkitekters synlighed i mediebilledet.
Strategi- og Visionsworkshop hos RUM
16-06-2008: RUMarkitekter er inde i en rivende udvikling af virksomheden. I forbindelse med den halvårlige "Rigets Tilstand" onsdag d. 11/6 var der i den forbindelse arrangeret workshop for tegnestuens medarbejdere. Her blev der i i løbet af en meget spændende eftermiddag/aften i fællesskab udtænkt mange gode visioner og strategier for yderligere styrkelse af tegnestuen - Udadtil såvel som indadtil.
PADDLE DAY 2008 samler 94 deltagere
14-06-2008: Vand, natur og hyggeligt samvær gik op i en højere enhed, da RUMarkitekter under ledelse af Anders Johansen og Tom Halling afholdt personalearrangement med kanotur på Gudenåen for RUMarkitekters medarbejdere og disses familier.
Genfødsel for Sandnæsvej i Vejle
02-06-2008: Andelsboligforeningen Sandnæsvej i Vejle er netop nu ved at gennemgå en spændende forvandling fra et traditionelt andelsbyggeri, der havde store problemer med bygningsfacaderne, til et revitaliseret og inspirerende bomiljø. Projektet, der netop nu er halvvejs i byggefasen forventes gennemført primo september 2008.
Fight Night 2008 hos RUMarkitekter Vejle
06-05-2008: Lokalerne hos RUMarkitekter i Vejle dannede onsdag d. 30. april rammer om "Fight Night 2008" - en aften i spillekonsollernes tegn! Arrangementet var arrangeret af tegnestuens personaleforening og foruden et lækkert traktement blev der konkurreret intenst på bl.a. Guitar Hero 3 på playstation 2, X-box og Nintendo Wii. Vi er flere i personalegruppen, der ser frem til revanche snarligst!
RUMarkitekter prækvalificeret til Slagterigrunden Horsens
23-04-2008: RUMarkitekter er som en del af et tværfagligt team netop blevet prækvalificeret til deltagelse i konkurrencen vedr. Slagterigrunden i Horsens. Her skal der bygges en såkaldt kulturstation, der bl.a. skal indeholde kommunens nye hovedbibliotek og boliger. Samtidig lægger kommunen op til, at der også placeres et stort butikscenter på den centralt beliggende grund. Foruden RUMarkitekter består teamet af
Svanen Development A/S,
Carval,
Reteam Global ApS,
KHR Arkitekter A/S,
Oluf Jørgensen A/S og
Metopos.
RUMarkitekter i dialog med det nye bygningsreglement
14-04-2008: RUMarkitekter har netop afholdt kursusdag for tegnestuens medarbejdere. Emnet for kurset var det nye bygningsreglement BR08, og der var i dagens anledning særligt fokus på tilgængelighed og akustik i byggeriet. Det blev en spændende dag, hvor potentialet i BR08´s skifte fra målbare krav til mere dialogbaserede funktionskrav blev ivrigt diskuteret med foredragsholderne fra
SBi og
Delta.
Opstart på Præsthøjgården og Sukkertoppen
07-04-2008: RUMarkitekter har netop nu opstart på to spændende byggerier inden for social- og sundhedsbyggeri. Det drejer sig om
Præsthøjgården i Horsens og
Sukkertoppen i Vejle, hvor 1.etape påbegyndes pt.
RUMarkitekter udvikler 26 folkeskoler for Viborg Kommune
19-03-2008: RUMarkitekter er netop blevet tildelt opgaven vedr. udarbejdelse af udviklingsplaner for 26 folkeskoler i Viborg Kommune. RUMarkitekter arbejder sideløbende med udviklingsplaner for 27 folkeskoler i Vejle Kommune og vi er således ved at slå vores navn fast som et af de mest erfarne rådgiverteams i Danmark på skoleudviklingsområdet.
RUMarkitekter søger nye medarbejdere
07-03-2008: RUMarkitekter søger stjernedygtige, innovative arkitekter til bemanding af en lang række spændende arbejdsområder. Læs mere om stillingsopslagene
her og se mere om tegnestuen
her.
Indvielse af Stouby Multihus
Stouby Multihus er et meget fleksibelt hus der understøtter og danner rammen om talrige forskelligtartede funktioner og aktiviteter.
Stouby Multihus er resultatet af en masse ildsjæles store engagement og timelange frivillige arbejde, der igennem konstruktiv dialog med RUMarkitekter, har realiseret projektet.
Lokale og Anlægsfonden har i vished om, at de rigtige kompentencer var til stede støttet projektet økonomisk.
RUMarkitekter ønsker borgere og brugere stort tillykke med det nye hus.
Rejsegilde på Superdæk Vejle
21-02-2008: I en for rejsegilder uvant opvarmet - og næsten færdiggjort - lagerfacilitet blev der dd. afholdt rejsegilde for Superdæk Vejle. Det sene rejsegildetidspunkt, hvor der således var mulighed for at sidde komfortabelt indendørs uanfægtet af det triste februarvejr, er endnu et eksempel på Superdæks fokus på kvalitet og kundepleje!
I forlængelse af byggerier i Kolding, Assens, Varde, Randers og Vojens, er dette den sjette Superdæk-bygning, som RUMarkitekter har været arkitekt på. Selvom grundlaget for bygningerne som er ens, har forhold som grundstørrelser, landskabelige forhold samt lokale behov resulteret i, at hver bygning har fået sin egen, optimale indretning og sit eget unikke udtryk.
Indvielse af nyt indskolingsafsnit på Mølholm Skole
07-02-2008: Fredag d. 8/2-2008 indvies det ny indskolingsafsnit på Mølholm Skole - Vejle. Om- og tilbygningen af skolens indskolingsfløj har afsæt i et frugtbart samarbejde mellem Vejle Kommune, skolen, lokale entreprenører samt RUMarkitekter - og resultatet er blevet en spændende, luftig opbrydning af fløjens oprindelige, mørke og lukkede struktur.
Jens Vasehus tiltræder som bestyrelsesformand i RUMarkitekter
04-02-2008: Blandt mange spændende kandidater har vi valgt at indgå samarbejde med den 55-årige konsulent og direktør for konsulentfirmaet IMPLEMENT i hørsholm, Jens Vasehus.
Vi forventer os meget af samarbejdet. Beslutningen om at indføre en professionel bestyrelse er taget i naturlig forlængelse af vores fusion i april 2007. Ambitionen er at sikre udviklingen af et anderledes og attraktivt arkitektfirma.
læs mere om konsulentfirmaet IMPLEMENT
her
Nyt indskolingsafsnit på Kirke Hyllinge Skole
29-01-2008: Det ny indskolingsafsnit på Kirke Hyllinge Skole, som RUMarkitekter er totalrådgivere på, er nu klar til at danne inspirerende ramme for skolens elever og personale. I den forbindelse afholder Lejre Kommune indvielse af tilbygningen Onsdag d. 30.1.08 kl. 14.00. Der vil være deltagelse af Borgmester Flemming Jensen og Kulturudvalgsformand Karen Højte.
RUMarkitekter helt fremme i front
04-01-2008: Hos RUMarkitekter nyder vi nu for alvor godt af synergieffekten fra fusionen mellem arkitektfirmaerne Knudsen & Halling, Horsens og Albertsen & Flarup, Vejle. Således er vi inden for ganske kort tid i kraft vores nye, faglige profil blevet prækvalificerede til at give tilbud på en række store, spændende opgaver.
Således er vi blevet prækvalificerede til opgaven vedr. udbygning og modernisering af 30 folkeskoler i Silkeborg, samt opgaven vedr. renovering og ombygning af Gedved Kommunekontor til et fremtidigt plejecenter. Desuden har vi prækvalificeret os vedr. bygningsanalyse af 30 daginstitutioner i Horsens kommune.
Glædelig Jul og Godt Nytår!
20-12-2007: RUMarkitekter vil gerne have lov til at takke for et spændende og udfordrende 2007!
Tegnestuen holder juleferie fra fredag d. 21-12-2007.
Onsdag d. 02-01-2008 er vi klar til med fornyet energi at tage imod et forhåbentligt lige så udfordrende 2008!
Glædelig Jul og et Godt Nytår til Alle!
RUMarkitekter søger kontorelev til Vejleafdelingen
17-12-2007: RUMarkitekter søger en kontorelev til tegnestuen i Vejle hurtigst muligt. Tegnestuen tilbyder et 2-årigt uddannelsesforløb med spændende opgaver i en kreativ og pulserende branche.
Rejsegilde på NAC - Billund Airport
07-12-2007: På trods af en typisk grå, dansk decemberhimmel blev der under festlige omstændigheder afholdt rejsegilde for Nordic Aviation Contractors udvidede kontorfaciliteter på Stratusvej 12 i forbindelse med Billund Airport.
Udvidelsen, som RUMarkitekter er totalrådgivere på, er på ca. 900 m2 og den forventes ibrugtaget i uge 12 2008.
Åbning af Bibliotek- og Borgerservice i Børkop og Egtved
29-11-2007: Torsdag d. 29-11 blev de to nye Bibliotek- og Borgerservicecentre i henholdsvis Børkop og Egtved indviet under stor festivitas. Borgmester i Vejle Kommune Leif Skov (S) stod for at klippe den røde snor. Centrene har til huse i dele af de tidligere rådhuse i Børkop og Egtved. De er resultatet af et meget frugtbart samarbejde mellem Vejle Kommune, styre- og arbejdsgrupper ved de enkelte centre samt RUMarkitekter, der har fungeret som totalrådgiver under hele byggeforløbet fra programmering til byggefase.
RUMarkitekter vinder totalentreprisekonkurrencen Præsthøjgården i Horsens
28-11-2007: RUMarkitekter har sammen med Dansk Boligbyg og Ingeniørfirmaet Søren Jensen vundet totalentreprisekonkurrencen om til- og ombygning af Præsthøjgården i Horsens. Bygherren er Horsens Kommune i samarbejde med Horsens AAB. Overordnet omhandler opgaven i alt 110 plejeboliger - heraf 52 som nybyggeri og resten som ombygning - primært ved etablering af to-værelses boliger ved sammenlægning af eksisterende boliger. Totalentreprisetilbuddet lød på 108 mio. Projektet skal gennemføres etapevis og centeret skal være i drift under hele byggeperioden, som strækker sig 3 år frem.
RUMarkitekter udfører facaderenovering i Vejle
02-11-2007: Januar 2008 opstarter RUMarkitekter renovering af facaderne på Andelsboligforeningen Sandnæsvej i Vejle. De eksisterende træfacader står foran en total renovering, når RUMarkitekter påbegynder arbejdet på andelsboligforeningens 6 bygninger.
Retten i Horsens indviet - 31-10-07
31-10-2007: Retten i Horsens er nu indviet. RUMarkitekter har i samarbejde med Svanen Gruppen stået for udformningen af den ny retsbygning i Hede Nielsens gl. fabrikker i Horsens Centrum.
RUMarkitekter tegner Materielgården
11-10-2007: I samarbejde med Materielgården ApS og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er RUMarkitekter i gang med at udarbejde planerne for et nyt spændende erhvervscenter i Horsens
Aflevering på Zeta House
05-10-2007: Selvom vejret passede til årstiden var humøret højt fredag d. 05-10-2007 da Zeta House i Boeskærvej Erhvervspark kunne afleveres. Byggeriet færdiggøres nu med skiltning m.v. og forventes indflyttet i 2. uge af november.
Nettet har fået et nyt RUM!
11-10-2007: Efter mange indledende manøvrer, sene nattetimer og utallige liter kaffe kan vi med stolthed præsentere vores spritnye hjemmeside for RUMarkitekter. Siden er udarbejdet i samarbejde med Skybrud og vi håber, at Du vil gå på opdagelse og se mere om vore projekter og vort arbejde på tegnestuen. God fornøjelse!