Intranet Kontakt Sitemap Intranet
Offentlige rum

Designbørnehus Vonsild

Coloritten er designet som et landskab, der rejser sig og afslører varierede, spændende former og overflader. Tagfladen favner Colorittens tre forskellige facadeafsnit, der afspejler bygningens indre funktionsfordeling: farvefacaden ved ”børnenes rum” (vuggestue, værksted og børnehave), kontrastfacaden ved ”de voksnes rum” (personalefaciliteterne) og lysfacaden ved ”overgangen” (garderobefaciliteter som overgang mellem ude og inde). Disse tre, differentierede facadetyper indbyder barnet til vidt forskellige sanseoplevelser.

Ligesom Colorittens ydre er også husets indre beregnet på at stimulere børnenes fantasi og bevægelse, udfordre deres sanser og aktivere deres kreative kræfter. Inden for den klare, funktionelle opdeling og det energioptimerede, kompakte grundrids, har det overordnede koncept med irregulære rum og sammenhænge (visuelle såvel som faktiske) som formål at pirre nysgerrigheden.
Denne side er sidst opdateret: 20.05.2009
eksteriørperspektiv1 303x255.jpg

lokation

Hoppesvej - Vonsild

bygherre

Kolding Kommune 

ingeniør

NIRAS A/S 


entreprenør

Hoffmann A/S


samarbejdsform

Totalentreprisekonkurrence


omfang

Lavenergiklasse 1, Integreret daginstitution 1225 kvm


anlægssum

-


byggeår

konkurrenceforslag udarbejdet primo 2009