Projektet etablerer attraktive boliger og aktiviteter for plejekrævende- og ældre borgere kombineret med fysiske rammer og velfærdsteknologiske tiltag (eks. automatisk affaldssystem og centralstøvsuger), der understøtter arbejdsmiljøet og den attraktive arbejdsplads.
Projektet har endvidere særligt fokus på - under hensyntagen til den resulterende, høje bebyggelsesprocent - at sikre centret masser af spændende dagslysoplevelser via store pultlys, karnapper med højtsiddende vinduer, sidelys samt panoramiske vinduespartier i opholdsrum med udsyn til centrets indeliggende, grønne arealer.