Arbejdet omfatter ombygning af eksisterende skole til fremtidig integreret institution samt opførelse af ny skole med klassetrin fra 0. til 9. klasse. Skolen har et centralt fællesområde i to etager indeholdende de funktioner som henvender sig alle aldersklasser, f.eks. et multianvendelig torveareal, idrætsfaciliteter, pædagogisk lærested, administration m.m. Ud fra fællesområdet deler bygningen sig i 3 spor, udlagt efter samme arkitektoniske princip, og tilpasset den enkelte årgangs lokalebehov, 0.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse. De dynamiske bygningskroppe tilpasser sig byens forløb i overgangen fra den tætte by til den mere åbne parcelhusby, samtidig danner de også varierede udearealer mellem bygningerne.