Intranet Kontakt Sitemap Intranet
Offentlige rum

Randers Social og Sundhedsskole

Projektet omfatter ca. 2000 kvm tilbygning samt ca. 200 kvm ombygning af eksisterende skole. Det nye anlæg vil i sin fulde udbygning fremstå som et vinkelhus, ligesom den eksisterende bygning. Herved vil det indlæggende gårdrum fungere som spejlingsakse og omdrejningspunkt for hele skolen. Et udeareal, som vil forbinde og koble de enkelte funktioner og bygninger sammen til ét samlet og harmonisk hele.
I forslaget lægges der desuden stor vægt på opholds- og fællesarealerne, der indrettes med nicher samt mindre opholdsarealer langs de mange undervisningsrum. Overordnet forholder tilbygningen sig meget direkte til det eksisterende anlæg, der fremstår meget gennemført i sit udtryk og materialevalg. Dog sker der en opblødning af facadestrukturen på den nye bygning i form af begrønning, farvede partier og grafik. Indvendigt er huset disponeret og organiseret således, at det indretningsmæssigt er meget fleksibelt og fremtidssikret. Teorilokaler kan nemt via mobilvægge sammenkobles i forbindelse med den daglige undervisning. Desuden tillader bygningens konstruktioner og installationer, at skillevægge nedlægges eller flyttes, hvis der i fremtiden er brug for det.

Denne side er sidst opdateret: 17.01.2012
sosu randers